Vi vil så gerne have, at I føler jer hjemme
Vores værelsestyper
Vores værelsestyper
Arnbjerg Pavillonen råder i dag over 50 lyse og hyggelige værelser – fordelt på fem forskellige værelsestyper.
De 30 oprindelige værelser er nyrenoverede og indrettet med fokus på ro og kvalitet. Mange har udsigt til den smukke Arnbjerg Park, og vælger du en suite eller et park-værelse, får du desuden egen udgang til parken og en lille privat terrasse, hvor du kan nyde stilheden tæt på naturen.
De 20 nye værelser er skabt i samme varme stil og komfort, og her finder du alt, hvad du har brug for til et afslappet ophold – dobbeltseng, TV, lænestol og et praktisk skrivebord, hvorfra du både kan nyde udsigten og få arbejdet fra hånden.
I stueplan tilbyder vi store dobbeltværelser med egen terrasse og direkte adgang til det grønne. På førstesalen finder du vores nye dobbeltværelser – alle med nem adgang via hotellets hovedindgang og elevator.