
Årets Grønne Virksomhed
Vi har været så ualmindelig heldige at vinde prisen for Årets Grønne Virksomhed, der blev uddelt i aftes på Rådhuset i forbindelse med Erhvervs-Topmødet.
Denne anerkendelse betyder meget mere, end I aner. Vi er meget rørte og taknemmelige.
Casper: ”Det er vores grønne tommelfingerregel her i huset at tænke netop GRØNT – hele vejen rundt. Vi anser det som naturligt at prioritere lokale råvarer, økologi og overordnet bæredygtigt. Det har krævet en stor omstillingsevne for vores personale, og de har grebet de grønne forandringer så flot. Vi skylder mange mennesker en tak for hjælpen i den grønne omstilling, – blandt andet vores dygtige personale.”
Annemette: ”Da vi overtog Arnbjerg Pavillonen, var der tre ting, vi hurtig blev enig om var vores grundsten til, hvordan vi ville tænke i dagligdagen. Det, vi fortager os, skal opfylde disse kriterier: Det skal være bæredygtigt, lokalt eller økologisk. Det har vi fuldendt, selvom det ind imellem har været en udfordring – så er vi kommet i mål med det vi gerne ville, men der er meget mere på vej, for det er en konstant udvikling. Og det giver så mange smil på læben i vores hverdag – når Casper også ind i mellem får nogle sjove ideer som eksempelvis bier på taget. Men det skulle vise sig at være en ret god ide; de har givet meget honning og det smager utrolig godt. Den grønne ånd er kommet for at blive.
TAK for den flotte anerkendelse!